10152808.8dd5717.3c06f204f3124f5885aad41ec4d6e834

About

33 år gammel og bosat i Aarhus siden 2004. Jeg er vild med rejser, musik & kultur, arkitektur & design, film & TV-serier, mad, hverdagsglimmer og min søde mand Joachim. Vi bor i et rækkehus i 8210, som vi har gennemrenoveret i løbet af de sidste to år. I kælderen har vi bl.a. bygget en sauna, som vi er ret begejstrede for. Efter et par intensive meditationskurser i løbet af de seneste år forsøger vi at vedligeholde balancen med 1 times daglig morgenmeditation i kælderen, og bagefter er det ren selvforkælelse med en tur i sauna.

Jeg er uddannet cand.mag. i musikvidenskab med sidefag i matematik fra Aarhus Universitet i 2010 og har siden arbejdet som gymnasielærer på Langkaer Gymnasium & HF i Aarhus. Jeg er “in house” fotograf på mit gymnasium og får derved mulighed for at møde eleverne i mere afslappede, ofte festlige omgivelser til skolens forskellige aktiviteter.

Jeg elsker mit job. Det er meningsfyldt for mig at arbejde med mennesker. Jeg føler, at jeg gør en lille forskel hver dag og er med til at præge og ændre unge menneskers liv. Det er til tider også et hårdt job, men sidste år blev mit gymnasium kåret som østjyllands bedste gymnasium målt på løfteevne. Det var et stort skulderklap til mine søde, sjove og ikke mindst festlige kolleger og mig.