Fine frøkner i efterårsfarver og feriestemning i yndlingsbyen New York.
Det var 3. besøg i New York for os begge, så vi skippede de store must-see attraktioner MoMA, The Met Museum, 9/11 Memorial, Empire State Building, Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge, som vi har set for at spare tid til at drikke grønne helsesmoothies og lækker kaffe, spise Michelinmad, shoppe vintagetøj og skønne produkter.
Jack’s Wife Freda
Vi var heldige at få plads på Jack’s Wife Freda, der er en af de mest hypede morgenmadsrestauranter i New York. Stedet levede op til de farverige og hippe instagrambilleder, vi havde tjekket ud hjemmefra. Dog ligger Brunch & Cake i Barcelona stadig på nr. 1 over bedste morgenmad.
Maman Coffee
Mere kaffe i hipstervenlige omgivelser på Maman.
Agern
Et besøg hos danske Claus Meyers nyåbnede restaurant Agern på Grand Central Station var vores første Michelinmiddag. Køkkenchefen, Gunnar Gíslason, var med til at åbne den islandske Michelinrestaurant Dill i Reykjavik (under finanskrisen), som Joachim og jeg spiste på i 2014 på vores bryllupsrejse. Køkkenfilosofien bag begge restauranter er brugen af lokale råvarer.
Læs en 3-stjernet madanmeldelse af Agern i den prestigefyldte avis New York Times.
Williamsburg
Søndagen blev brugt på vintageshopping i hippe Williamsburg.
^^^ Her afprøves hipstereffekten af nyindkøbt vintagejakke til lyden af loungemusik og smagen af kolde fadøl.
^^^ Fine franskinspirerede macarons i Woops! Bakeshop.
The Wythe Hotel
Jeg måtte tilbage til den vildeste skybar, som Joachim og jeg besøgte i 2013. Heldigvis var hotellet også et hit hos både Benedicte og et utal af hipstere fra Williamsburg.
Med den smukke udsigt ind over Manhattan og kold rosé og cocktails, varmede vi op til et af feriens Michelinhøjdepunkter på Tørst.
Tørst
Vores nordiske rødder afspejlede uden tvivl valget af restaurantoplevelser. Endnu et besøg på en dansk Michelinrestaurant i New York Tørst, hvor vi fik en skandinavisk inspireret tasting menu.
Inden vi blev gelejdet ind i baglokalet, hvor den lille intime restaurant gemte sig, fik vi lækre øl-smagsprøver i baren. Øllet brygges af danske Jeppe Jarnit-Bjergsø, der er tvillingebror til Mikkeller-successen Mikkel Borg Bjergsø.
Central Park
Ud over lækre madoplevelser og vintageshopping havde vi set frem til en gåtur i den legendariske Central Park.
Aquavit
Efter et par timers gåtur i parken spiste vi lunch på den skandinaviske Michelinrestaurant Aquavit. Den svenske køkkenchef Emma Bengtsson er den eneste kvindelige køkkenchef i New York med 2 Michelinstjerner. New York Times har kvitteret med 3 stjerner.
Vi fik selvfølgelig hjemmelavet snaps til fiskeforetten.
Guggenheim
Museet åbnede i 1959 og er en arkitektoniske perle, som er et besøg værd.
The Butchers Daughter
På min 2. plads over lækreste morgenmadssteder, jeg har oplevet, ligger The Butchers Daughter. Slagterens datter er selvfølgelig veganer, så vi fik den sundeste og lækreste helsemorgenmad med bl.a. vegansk bønnebacon.
Selv for et par garvede grøntsagsspisere var den grønneste sellerismoothie en kende for helse-ish.
High Line Park
Temperaturen nåede helt op på 26-28 grader på vores sidste dag, som vi brugte på en skøn gåtur i bynatur på High Line Park ovenpå den overdådige brunch på The Butchers Daughter.
ABC Kitchen
Vi spiste det sidste luksusmåltid på ABC Kitchen, som jeg også besøgte med Joachim i 2013. Benedicte og jeg delte den mest syndige popcorn-isdessert med karamelsauce.
For at opveje kaloriindtaget toppede vi desserten med dagens 2. grønne smoothie.
Det skøreste vi oplevede
Var uden tvivl Trump cupcakes.
Det mindst gode vi oplevede
Var stemningen foran Trump Tower, hvor Trump-tilhængere demonstrerede mod Hillery Clinton en lille måned inden det amerikanske præsidentvalg d. 8. november 2016.
slotsite
december 13, 2022 at 10:03 am
I have been looking for articles on these topics for a long time. slotsite I don’t know how grateful you are for posting on this topic. Thank you for the numerous articles on this site, I will subscribe to those links in my bookmarks and visit them often. Have a nice day
casino online
januar 15, 2023 at 2:37 am
Why couldn’t I have the same or similar opinions as you? T^T I hope you also visit my blog and give us a good opinion. casino online
majorsite
januar 18, 2023 at 8:47 am
I’ve been searching for hours on this topic and finally found your post. majorsite, I have read your post and I am very impressed. We prefer your opinion and will visit this site frequently to refer to your opinion. When would you like to visit my site?